Vi er stolte af, i samarbejde med Høgh & Sønberg, at have vundet totalentreprisen vedrørende udvidelse af Ugelbølle Friskole. Projektet skal skabe nye, inspirerende rammer for læring, fællesskab og hverdagsliv, og vi ser frem til det videre samarbejde med Ugelbølle Friskole, Høgh & Sønberg, Henry Berthelsen og de øvrige samarbejdspartnere om at realisere projektet.
maj 2026
Årets sommerfest for tegnestuen blev afholdt med god stemning, fællesskab og hyggeligt samvær ombord på en båd. Vi nød alle aftenen i de flotte omgivelser på vandet.
Ark. JR ønsker alle en god sommer.
Vi har fornøjelsen af at bidrage til transformationen og udvidelsen af Risskov Skole i Aarhus – et projekt, der forener respekt for den eksisterende skolearkitektur fra 1926 med nye, fremtidssikrede læringsmiljøer.
Projektet omfatter en større ombygning og modernisering af den historiske skolebygning med fokus på forbedret indeklima, opdaterede læringsmiljøer og nye fællesarealer samt større nybyggeri med undervisningslokaler, fagmiljøer og pædagogiske arbejdspladser.
Vi samarbejder med COBE, NERD Architects og ABC Rådgivende Ingeniører, hvor vores rolle omfatter byggeledelse og fagtilsyn i udførelsesfasen. Vi ser frem til næste fase, hvor projektet sendes i udbud, og til at være med til at realisere nye rammer for læring, bevægelse og fællesskab i Risskov.