Ombygningen i AAB’s afdeling 41 er nu realiseret, hvor udvalgte kælderrum er transformeret til et nyt fælles opholdsrum med fokus på lys, rumlighed og opholdskvalitet. Projektet er gennemført i konstruktionsklasse 3, hvilket har stillet høje krav til både projektering, materialevalg og udførelse gennem hele byggeprocessen.
I arbejdet har der været særlig opmærksomhed på robuste og langtidsholdbare løsninger samt en materialeholdning, der understøtter både funktionalitet og arkitektonisk sammenhæng. De nye faciliteter fremstår nu som et lyst og imødekommende samlingspunkt, der styrker de fælles rammer og skaber nye muligheder for socialt samvær blandt beboerne.