Arkitekter J&R har hjulpet en privat bygherre med at tegne denne skønne villa.
Bygherren ønskede et hjem med klassiske detaljer, samtidig med at det skulle have en moderne planløsning.
Centralt i huset ligger køkken / alrummet, der fungerer som husets hjerte, og herfra kan man nemt tilgå både stuen og voksenafdelingen samt entréen, bryggerset og børneafdelingen som er placeret i den anden ende af huset.
Villaen er karakteriseret ved sit saddeltag, gesimser og småsprossede overpartier ved vinduerne, hvilket sammen bidrager til husets klassiske udtryk.