Bygningsanlægget relaterer sig direkte til adgangsvejen Søren Nymarks Vej med en afsluttet udformning mod vejen.
Tilbagetrækningen fra vejkanten foreslås dels for at kunne etablere et forareal med gæsteparkering og dels for at kunne udforme terrænforholdene med rampeanlæg til det højere liggende parkeringsanlæg (personale parkering).
Huset bygges ind i terræn, således at det mod Søren Nymarks Vej vil fremstå i tre etager med de to øverste etager som ”svævende” over underste etage via en bærende søjlerække og en tilbagetrukket facadeflugt understreget yderligere med et indbygget spejlbassin.
Mod havesiden er huset ved hovedbygningen udformet som et to etagers hus og som et etages hus ved kantinefløjen.