En tom erhvervsejendom, som tidligere har huset Kiwi, er ombygget til 13 nye ungdomsboliger. Den rytmiske modulære opbygning af den eksisterende bygning har været styrende for disponeringen af de enkelte boliger, ligesom de høje rum er udnyttet med hemse og høje vinduer i facaderne. Facaden beklædes med facadeplader i tre forskellige glansgrader fra mat til blank, hvilket giver et flot spil i facaderne. Der etableres desuden altaner til boligerne mod Møllevangs Alle.