Udgangspunktet for opgaven var Motor-Depotets ønske om at forny deres store udstillingshal. Opgaven lød derudover på en del omforandringer samt at optimere både akustikken og muligheden for at holde netværksmøder i frokoststuen på Motor-depotets 1. sal. Løsningen i udstillingshallen var at fjerne de 1000m² stengulv samt den eksisterende belysning. Væggene og de store synlige limtræsspær blev malet, og der blev lagt nye gulvklinker i hele udstillingen inklusiv toiletter og depoter. Den nye belysning i form af lange smalle lysbånd oppe mellem limtræsbjælkerne lyser nu udstillingshallen op, og de nye biler kommer nu til sin ret. Diverse gulvtæpper og belysning i kontorer og frokoststue er udskiftet til nye moderne og slidstærke tæpper samtidig med, at der også er udført ny belysning i kontorer og frokoststue. Udover de nye overflader, er der i frokoststuen også udført en akustikregulering samt 2 projektorer, som gør det muligt at holde oplæg og møder i frokoststuen.