Nyheder /

Søges: Bygningskonstruktør til fast fuldtidsstilling i arkitektfirma

Vi har mange opgaver – og mange nye i pipelinen –Så søger du nye faglige udfordringer i et tværfagligt arbejdsmiljø og et godt kollegialt sammenhold, så kunne det være netop dig vi søger til ansættelse snarest muligt.

Arkitekter Johansen & Rasmussen A/S er et velfungerende arkitektfirma med 9 medarbejdere, som tilbyder rådgivning indenfor alle fagets aspekter. Firmaet er 100% ejerledet, med en flad ledelsesstruktur, hvor samspillet mellem dagligleder og medarbejder er tæt.

Vi tilbyder en alsidig hverdag, kendetegnet af professionalisme og høje kvalitetskrav, i et miljø præget af samarbejde og medindflydelse.

Vi forventer at du:

  • er uddannet bygningskonstruktør og har stor byggeteknisk indsigt og interesse.
  • gerne har minimum 2-3 års erhvervserfaring med projektering.
  • har indgående kendskab til 3D-projektering i Revit.
  • er ambitiøs og fagligt velfunderet.
  • er velformuleret, taler og skriver flydende dansk.
  • er klar til et godt arbejdsmiljø i et velfungerende team. 😊

Arbejdsopgaverne vil spænde bredt fra mindre til større projekter. Du vil i første omgang indgå i et projekteringsteam på en større sag.

Vil du være en del af en spændende og alsidig virksomhed – så lad os høre fra dig

Ansøgning:

Send din ansøgning med CV og gerne relevant portfolio til Jeppe Kortegård på jjk@ark-jr.dk

Skriv ”JOBANSØGNING – BYGNINGSKONSTRUKTØR” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: fredag 20. august 2021

Løn og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer.

Vi behandler alle ansøgninger og spørgsmål til jobbet med stor diskretion. Så sidder du i en uopsagt stilling, men gerne vil undersøge muligheden for at blive en del af vores team, finder vi en god løsning på dette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jeppe Kortegård på tlf.: 27 88 62 90 eller Casper Blessing på tlf.: 27 88 62 96.

Du kan se mere om firmaet på www.ark-jr.dk

Nyheder /

Frijsenborgvej afleveret til bygherre

Den nye 8 gruppers daginstitution i Risskov er nu færdigbygget. En interessant opgave der lød på at bevare den eksisterende hal og ud fra den bygge en ny daginstitution. Børn og personale kan nu glæde sig til at tage den nye spændende institution i brug.

Nyheder /

Studietur 2021

Grundet Corona måtte årets studietur foregå i Danmark. Vi havde en god tur med fokus på arkitektur og byggerier i Vejle og Fredericia. Vi har bl.a. set Fjordenhus, Bølgen og Skyttehushaven i Vejle samt gået bridgewalking på den GL. Lillebæltsbro.

På billedet ses vi på toppen af den Gl. Lillebæltsbro.

Nyheder /

Prækvalificeret

Arkitekter Johansen og Rasmussen er sammen med WSP Danmark blevet prækvalificeret til en større renoveringsopgave af AAB´s afd. 37 – Herredsvang.

Afdelingen består af 15.961 m2 bygning fordelt på 194 boliger i 10 blokke. Bebyggelsen står overfor en udvendig renovering i form af istandsættelse af facader, udvendige trapper, udskiftning af vinduer samt inddækning af eksisterende altaner. Indvendigt skal lejlighedernes installationer istandsættes med nye brugsvandsforsyninger, elinstallationer og decentrale ventilationsanlæg.

Nyheder /

Ny praktikant

Arkitekter Johansen & Rasmussen har netop budt Mikkel velkommen på tegnestuen. Mikkel er bygningskonstruktørpraktikant og skal være hos os de næste 5 måneder. Han er allerede i fuld gang med en masse spændende projekter og vi glæder os til, at arbejde mere sammen med ham.

Nyheder /

FEJLFRIT BYGGERI

Endnu et byggeri er færdiggjort. BSF har lavet 1-års gennemgang af byggeriet på Ingerslevs Boulevard og konkluderet at byggeriet er fejlfrit.

Nyheder /

25-års jubilæum

Den 1. december 2020 kan vi med stolthed fejre 25-års jubilæum. Det har været 25 år med mange gode og spændende projekter. Vi ser frem til de næste 25 år.

Nyheder /

Certificeret brandrådgiver

Arkitekter Johansen og Rasmussen kan nu bryste sig af, at have en brandrådgiver blandt medarbejderne.

I forlængelse af DBI´s brandklasse 2-kursus har Jesper netop bestået DBI´s branduddannelse og kan nu kalde sig certificeret brandrådgiver inden for brandklasse 2.

Jesper står nu klar til at hjælpe med kompetent brandrådgivning.

Nyheder /

Virksomhedspraktikant

Arkitekter Johansen & Rasmussen har netop budt Sofus velkommen på tegnestuen. Sofus skal være i virksomhedspraktik i hele oktober og er allerede i fuld gang med arbejdet. Vi glæder os til at arbejde sammen med ham.

Nyheder /

Folkeskolepraktikant

Arkitekter Johansen & Rasmussen har i uge 40 glæden af at have Anna på tegnestuen. Anna er folkeskolepraktikant og skal prøve kræfter med arkitektfaget. Det er planlagt at Anna skal deltage i byggemøde, være med til besigtigelse af byggeplads samt tegne et énfamilie hus.

Nyheder /

Fuldenvej 140

Den nye 6 gruppers daginstitutionen i Beder er nu færdigbygget. Institutionen er indrettet således at alle personalefaciliteter er placeret på 1. salen og grupperum, garderober og fællesrum i stueplan.

Børn og personale kan nu glæde sig til, at tage institutionen i brug.

Nyheder /

JR Sommerfest

Arkitekter Johansen & Rasmussen har afholdt sommerfest for personalet. Den startede med en fælles golftur for hele tegnestuen efterfulgt af lidt god mad og vin. Vi ønsker jer alle en rigtig god sommer!

Nyheder /

Rejsegilde på Frijsenborgvej

Byggeriet på Frijsenborgvej skrider fremad og traditionen tro afholdte bygherre rejsegilde for håndværkere og rådgivere efter spærene var rejst. Det blev fejret med mad, drikke og god stemning.

Foto: Arkitekt, Jeppe Kortegård holder tale omkring byggeriet og tankerne bag.

Nyheder /

Gl. Egå Børnehus

Ombygning af Gl. Egå Børnehus er nu afsluttet. Institutionens uudnyttede tagetage er blevet renoveret og rummer nu plads til en ekstra gruppe samt personalestue. Personale og børn er nu vendt tilbage til de nye faciliteter.

Nyheder /

Læssøesgade Skole

Nogle af rummene på Læssøesgade Skole begynder at tage form.

Istandsættelsen af skolens fine rammer er i fuld gang og omfatter ventilation, nye lofter og vægge samt ny belysning.

Nyheder /

Nyt dagtilbud i Beder

Mens vejret begynder at dufte lidt af forår, skrider arbejdet med den nye institution i Beder stadig fremad. Institutionen er ved at tage sin form og arkitekturens fine linjer begynder at træde frem.

Nyheder /

CORONAVIRUS [Covid19]

Coronavirus [Covid19]

Arkitekter JR følger sundhedsstyrelsen og den danske regerings anbefalinger. Dette betyder bl.a. at vi afholder flest mulige møder via telefon/videoopkald, samt begrænser vores byggepladstilsyn og byggemøder mest muligt, uden at gå på kompromis overfor vores forpligtelser til bygherre og samarbejdspartnere.

Vi følger udviklingen tæt og alle vores projekter vurderes individuelt.


Opdateret d. 25.03.2020


Opdatering følger

Nyheder /

Ny etageboligbyggeri

De syv nyopførte boliger på Brendstrupvej står nu færdige og årets første forårsdag komplimenterer bygningen godt. Projektet er lavet for MOST ejendomme.

Nyheder /

Nyt dagtilbud

De gamle bygninger på Frijsenborgvej i Risskov er fjernet og vi er nu klar til at, begynde arbejdet med at opføre de nye bygninger, som skal rumme en ny institution.

Nyheder /

Firmadomicil rejser sig

Arkitekter Johansen & Rasmussen ligger en stram arkitektonisk linje til LIND DNA´s nye firmadomicil. Byggeriet skrider godt fremad …og på en kold efterårsmorgen spejler facaden sig i vandet foran bygningen.

Nyheder /

Prækvalificeret

Arkitekter JR er prækvalificerede til at afgive tilbud i samarbejde med KANT arkitekter, EKJ Rådgivende Ingeniører, Kragh & Berglund og Ergokonsulenten v. Maria Vogt

Nyheder /

Børsen Gazelle 2019

Det var med stor overraskelse at vi modtog besked om, at Arkitekter Johansen & Rasmussen er kåret som Børsen Gazelle 2019.

Det har ikke været et mål for virksomheden, men vi er stolte og glade for kåringen og tolker det som om, at vi har gennemført et godt generationsskifte, og at vores samarbejdspartnere og bygherrer fortsat er glade for at bruge os som rådgivere.

Nyheder /

47 nye badeværelser

Arbejdernes Andels Boligforenings afdeling 4, Skovkanten skal have nye badeværelser. Det har været en lang forhåndsdialog med bygningsmyndighederne for at få lov til at realisere projektet, men vi er nu i mål og har fået forhåndsgodkendt projektet.

Nyheder /

Ny institution – Fuldenvej

Der er fuld gang i opførelsen af 1000m² ny institution i Beder .

Terrændækket er ved tage form og der går ikke lang tid inden ydervæggene begynder at blive rejst.