• At skabe et fysisk og visuel sammenhæng mellem skole, hal og institution, hvor et stærkt fællesskab mellem enhederne skabes. Indvendig gennem et landsbytorv, der forbinder de tre enheder og bliver Landsbyordningens nye kraftcenter. Udvendig gennem et fælles indgangsparti, hvor en horisontal skrånende tagflade forbinder skolens tag med hallens.
• At lave et nutidigt udtryk med et passende harmonisk formsprog, der spiller op til de eksisterende bygninger.
• At skabe et kompakt byggeri, hvor afstanden mellem funktionerne i huset minimeres.
• At byggeriet er til inspiration for brugerne både inde og ude.
Hoveddisponering - ”En fælles kerne”
I landsbyordningens vision om at skabe et fysisk sammenhæng mellem institution, skole og hal, er den nye tilbygning disponeret således, at landsbytorvet udgør ”en fælles kerne”, der forbinder de tre enheder.