Den arkitektoniske udformning er valgt ud fra intentionerne om at opnå dels en karakteristisk selvstændig bebyggelse og dels en bebyggelse, der med sin højde og tæthed passer ind i den centrale del af Ans bymidte.
Bebyggelsen er disponeret som en strædebebyggelse med et snævert og intimt gaderum. Strædet munder ud i torvedannelser i begge ender af bebyggelsen. Torvene indrettes med bassiner og bænke til ophold.