Udgangspunktet for opgaven var at ombygge institutionens gamle køkken til et nyt produktionskøkken med kapacitet til madlavning til 200 børn. Dette mundede ud i en ombygning af køkkenet, hvor der bl.a er lavet et nyt depotrum i nærforbindelse med køkkenet. Det eksisterende køkkeninventar er blevet fjernet inklusiv hårdehvidevarer, loft og gulvbelægning. Det nye køkken er blevet udvidet med nye gulve, væg- og loftbeklædninger og tekniske installationer. Køkkenet er nu sammenlagt med et gammelt depotrum, hvor der nu er en større opvaskeafdeling. I forbindelse med afleveringen af det nye produktionskøkken inddragede vi institutionens nye kok, så de sidste finjusteringer passede nøjagtig til hende og hendes ønsker.