Boligblokken er disponeret som en 3-etages vinkelbygning, der afslutter den samlede bebyggelse i det nordvestlige hjørne af grunden. Fælleshuset, der er placeret lidt på skrå i gårdrummet mellem bebyggelserne, danner bindeled mellem bygningerne.
De arkitektoniske intentioner
Det arkitektoniske formudtryk fra den eksisterende bebyggelse er videreført, da den nye del indgår som et afsluttende afsnit i den samlede plan af ungdomsboliger. Der er ved facaderne ud mod vej og sti søgt en udformning, hvor vinduerne samles i større felter med lette beklædninger. Facaderne vil således fremstå med en klar opdeling. Ved den nordøstlige gavl og hjørnet, hvor de to længer mødes, foreslår vi udformet med nogle karakteristiske hjørnevinduer, der vil bidrage til at give bebyggelsen markante træk.